Frivilligt arbejde i Cameroun var som én lang FDF-lejr

Cecilie og Signe fra FDF Struer rejste i efteråret til Cameroun i Afrika for at hjælpe til på et børnehjem og for at undervise skolebørn på lokale skoler. Et arbejde, hvor deres FDF-erfaring for alvor kom i spil: For hvad gør man, når 30 drenge på et børnehjem skal aktiveres?

07. May 2019
Cecilie B. Nygaard

Under opholdet i Cameroun var pigerne både frivillige på et børnehjem og med til at undervise skolebørn i engelsk.

FOTO: Privat

Vi er to tidligere FDFere, som, siden vi var helt små, er kommet i FDF Struer. Vi er efterfølgende begge blevet ledere i samme kreds, og jeg er stadig aktiv som leder for væbnere og seniorvæbnere. Jeg hedder Cecilie, er 21 år gammel og valgte, som en del af mit sabbatår, i efteråret at rejse til Cameroun i Afrika sammen med Signe på 19 år. Signe og jeg er barndomsvenner og har lært hinanden at kende gennem FDF og KFUM/KFUK.

Vi var udsendt som provsti-volontører for Struer, Holstebro og Lemvig provstier (en del af den danske folkekirke, red.), som havde lavet et samarbejde med den kristne organisation, Mission Afrika. Her arbejdede vi på et børnehjem for tidligere gadedrenge og var med til at undervise skolebørn i engelsk.

Klar med åbne arme

I Cameroun blev vi taget imod med åbne arme, og generelt var vores indtryk, at camerounerne er meget gæstfrie og utroligt hjælpsomme.

Vores første møde med drengene på hjemmet var grænseoverskridende, da vi ikke vidste, hvad vi kunne forvente. Vi havde taget et spil UNO med hjemmefra, og her blev en af de store drenge vores redning: Han kom os i møde, greb UNO-spillet og fandt et tæppe, vi kunne sidde på. Hurtigt kom flere drenge med i spillet, og vi endte med at spille hele eftermiddagen. Den dag i dag sender vi stadig en lille tak til Gud for, at drengen kom og blev vores vej ind i fællesskabet. Drengene på hjemmet var mellem 10 og 20 år gamle, og kun nogle af de ældste talte engelsk, så UNO blev en rigtig god aktivitet at lave med de små, som vi ikke kunne tale med.

Én lang FDF-lejr

Når jeg ser tilbage på vores tur, tænker jeg på det som en lang FDF-lejr. Vi boede i en lille lejlighed, der på mange måder mindede om en FDF-hytte. Sommetider havde vi dage uden rindende vand, og her måtte vi på landslejr-agtig-vis dyppe håret ned i en spand med hentet vand og vaske håret på den måde. På børnehjemmet var der sommetider behov for at sætte en leg i gang, og her gjorde vi brug af vores store legedatabase. Drengene var hurtigt med på Banke Bøf og Kluddermor, selv om det ikke var helt gennemtænkt at lege legen i 30 graders varme og med 15 svedige drenge. Det var fantastisk at mærke, hvordan de ”voksne” drenge var med på at lege – præcis liges om, at mange voksne altid er frisk på en leg i FDF.

Pigerne opdagede hurtigt, at leg er med til at bygge bro og skabe fællesskab på tværs af kulturer.

FOTO: Privat