Folkekirkemøde med debat om dåb og nadver

I Kristi Himmelfartsferien er der Danske Kirkedage i Herning - er inviterers blandt andet til debat om Folkekirken. 

12. Apr 2019
Christina Gro Hansen

Foto: Henrik Bjerg

Danske Kirkedage samler danskere på tværs af kirkesamfund og kirkelige retninger til gensidig opmuntring, erfaringsudveksling og gudstjenestefejring i Kristi Himmelfartsdagene den 30. maj-2. juni i Herning. 

Der er sammensat et alsidigt program, der byder på alt fra en U2-musikgudstjeneste, hoppekirke og bibellegeland for børnene, en paneldebat om udsatte familier og verdensmålsbanko. Der er helt sikkert noget spændende for alle FDFere, der ikke deltager i Væbnermesterskabets finale. 

Det er gratis at deltage i de fleste arrangementer, men har man billet, er man sikret plads. Til det store arrrangement i Boxen i Herning lørdag aften, er billet nødvendigt. Billetterne giver samtidig adgang til en række rabatter på restauranter, museerer og bustransport.

Folkekirkemødet

I forbindelse med Danske Kirkedage afholdes som tidligere et Folkekirkemøde, den 31. maj 2019 kl. 9.00-17.15. Initiativtager til mødet er Landsforeningen af Menighedsråd, og medarrangører er blandt andet biskopperne, Grundtvigs Forum, KFUM og KFUK i Danmark og FDF. 

Formiddagens program kredser om sakramenterne dåb og nadver og byder på en række oplæg. En af oplægsholderne er FDFs tidligere formand og nuværende menighedsrådsmedlem i Fredens Kirke i Aarhus, Helga Kolby Kristiansen skal tale om Gudstjenenstens liturgi, og hvordan man bevarer en balance mellem tradition og fornyelse, og hvad er der på spil i forhold til dåb og nadver.

Eftermiddagen sætter fokus på kirkens rolle i det danske samfund ved at belyse det danske, det folkelige og det kirkelige.

Det er gratis at deltage i Folkekirkemødet.

FDFs bidrag 

FDF har to bidrag ind i kirkedagene. 

AFTENBØN MED FDF

Aftenbøn med FDF. Her vil det være mulighed for at skrive en bøn og hænge det op på “bønnetræet”. Her vil der være fokus samtale, refleksion og hygge. Der kommer til at være kaffe, te, saftevand og kage. 

Se mere.

 

BÅLHYGGE MED FDF

Bålhygge med FDF i bedste Rasmus Klump stil. Der er nemlig altid plads til at slutte dagen af med en pandekage især efter dag med mange eventyr.

Se mere.