Kandidater inviterer til online samtalekaffe og paneldebat

I de kommende uger kan du møde de ni hovedbestyrelseskandidater til online samtalekaffe og en paneldebat.

22. Oct 2020
Mia Fanefjord Hansen

Foto: Thomas Heie Nielsen

I de kommende uger kan FDFere landet over blive meget klogere på de ni kandidater, der stiller op til FDFs hovedbestyrelse på landsmødet i november. I uge 44 og 45 inviterer kandidaterne alle interesserede til en række online samtalekaffer og slutter af med en online paneldebat søndag d. 8. november. 

Bliv klædt på til valget

De fire arrangementer har til formål at klæde forbundets medlemmer bedst muligt på til det kommende valg af kandidater til FDFs hovedbestyrelse. Til de tre samtalekaffer kan medlemmer således få svar på, hvorfor kandidaterne har valgt at stille op til hovedbestyrelsen, hvad de brænder for og hvordan de vil sætte retning for FDF, hvis de bliver valgt ind. De tre samtaler modereres af henholdsvis en leder, en kredsleder og en landsdelsleder fra forskellige dele af landet. 

Til paneldebatten den 8. november vil kandidaterne desuden fremføre deres synspunkter inden for relevante emner i FDF. 

 

Mød kandidaterne

Bemærk: Alle arrangementerne starter kl 20:00 og afvikles online. 

 

Samtalekaffe, onsdag den 28. oktober (uge 44) 

Deltagere: Jan Olav Skogøy, Søren Rejkjær Svendsen og Sofie Larsen. 

I samtale med: Katrine Benée, Landsdelsleder i LD2

- Gense samtalen her (password: FDFhurra20)

 

Samtalekaffe, torsdag den 29. oktober (uge 44) 

Deltagere: Søren Carøe Nielsen, Christian Skovsgaard Bjerre og Lise Aslak Jensen. 

I samtale med: Christian Buus, Leder i FDF Stenløse-Veksø

- Gense samtalen her (password: FDFhurra20) 

 

Samtalekaffe, onsdag den 4. november (uge 45) 

Deltagere: Lene Thanild Schøler, Anna Korsgaard Berg og Jens Arffmann. 

I samtale med: Jakob Krebs, Kredsleder i FDF Dronninglund.

- Pga. en teknisk fejl er det desværre ikke muligt at gense denne samtale. 

 

Paneldebat, søndag den 8. november (uge 45) 

-Gense paneldebatten her