Nedtællingen til festival

Seniorfestival sætter deltagerrekord, når hegnet væltes i aften.

13. Sep 2019
Christina Gro Hansen

Årets festivalmærke.

Festivalen byder på masser af rekorder i år. Der er langt flere FDF-bands tilmeldt, flere deltagere og flere programpunkter end nogensinde før. Festivalen byder nemlig ikke kun på musik, men har også mere end 50 programpunkter, herunder morgenløb og FDFTalks for ledere i lederteltet. FDF Landsdel 3 vandt konkurrencen om flest tilmeldte i forhold til landsdelens størrelse, og kan derfor glæde sig til en hoppeborg hele weekenden på deres teltområde.

Festivalen foregår på Kongeådalens Efterskole og lørdag inviterer skolen til 40 års jubilæumsreception og fernisering på nyt kunstværk i den anledning.