Samlet forslag om ny grafisk profil vedtaget

Søndag formiddag vedtog landsmødet en ny grafisk profil, der skal sikre et ensartet udtryk på tværs af kredse, aktiviter og geografi.

18. Nov 2018
Birgitte Troldtoft

Sådan ser det grafiske udtryk ud lige nu - med det nye forslag er det vedtaget, at udtrykket skal strømlines.

Forslagsstillerne bag punkterne 12.2 og 14, om ny grafisk profil, havde forinden talt sammen om at slå forslagene sammen. Derfor trak de i fællesskab deres to forslag og stillede sammen et samlet nyt. 

- Pointen er at fjerne knopskydninger, og det er vi enige om. De små detaljer finder vi ud af efterfølgende sagde formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen og fortsatte: 

- Ønsket er at få ensartet grafisk udtryk, både når vi kommunikerer internt og til vores omverden. Hjemmesiden har nogle farver, prints har andre, og det har udviklet sig i mange retninger. Derfor ønsker vi at få fastlagt nogle principper, afsluttede han inden afstemningen.

Det fælles ændringsforslag blev vedtaget.