Velkommen til Stine

Stine starter d. 1. juni som forbundssekretær i Landsdel 7 og 8

21. May 2021
Ida Sofie Kristensen

Foto: Thomas Heie Nielsen

Stine Nielsen starter tirsdag d. 1. juni som barselsvikarierende forbundssekretær i Landsdel 7 og 8. Stine ansættes som vikar for forbundssekretær Theresa Sønderskov Schaltz, til hun er tilbage i juni 2022. Stine skal varetage posten i de to landsdele i samarbejde med forbundssekretær Stefan Buntzen-Christensen.

Stine har en kandidat i geografi og byplanlægning fra Roskilde Universitet og kommer selv fra en barselsperiode. Hun har tidligere været ansat i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, hvor hun bl.a. har virket som koordinator på indsatser og projekter på tværs af politikredse.

Stine har været FDFer det meste af sit liv; først om barn og senior i FDF Ørslev og senere som leder og nuværende kredsleder i FDF K25 Brønshøj. Foruden kredsarbejdet har hun været instruktør på en række seniorkurser og lederskoler, ligesom hun har været engageret i udvalgsarbejde omkring FDF Landslejr 2016.

- Jeg glæder mig særligt til at komme ud og møde kredsene og de frivillige dér, hvor de er, og at opleve og understøtte FDF-arbejdet og -stemningen ude i landet, siger Stine Nielsen.