Må vi udfordre dit barn?

Til at blive medlem i FDF?

Her kan du læse mere om FDF og finde den nærmeste FDF-kreds for dit barn.

I FDF bliver dit barn en del af et helt unikt fællesskab.

Et fællesskab hvor engagerede frivillige voksne sætter rammen om sjove og fantasifulde aktiviteter hver uge, og hvor dit barn udvikler sig og knytter stærke venskaber.

Et frirum med plads leg og grin, fællesskab, fordybelse og oplevelser, der hænger ved – og som sætter aftryk og giver et ståsted resten af livet gennem relationer, tro, leg og samfundsengagement.

FDF-kredse over hele landet

I den lokale FDF-kreds kommer dit barn til at gå på et hold med jævnaldrende børn. Dit barns frivillige voksne planlægger aktiviteterne forud for hvert møde. De tager del i aktiviteterne – leger med, griner med og lader børnenes egne ideer få liv.

Dit barn vil mærke, at det er en vigtig del af fællesskabet. At deres bidrag og det, de kommer med, betyder noget for andre. Den tryghed, der ligger i altid at være sammen om det, vi laver, giver børnene mod til at prøve endnu mere.

1. Find din lokale FDF-kreds

Nederst på siden finder du et kort, hvor du kan søge efter en lokal kreds nær dig. Der finder du også kontakt-information til kredsen.

2. Mød op og vær med i fællesskabet

Når du har fundet din kreds, er alt du skal gøre blot at møde op og opleve FDF-fællesskabet.

Udeliv, sang, orkestermusik, sejlads…

FDF rummer mange typer aktiviteter. Fantastien bliver bragt i spil uanset om en lokal FDF-kreds er meget i naturen, spiller musik, bygger med rafter, sejler eller noget helt femte.

Nogle lokale kredse tilbyder også Familie-FDF, hvor I deltager som familie. Her mødes familier (børn i alderen 0-4 og forældre) ligeværdigt til FDF. Når du bliver 5 år, er du med til FDF uden dine forældre.

Besøg din lokale FDF-kreds eller tag et kig på deres hjemmeside, for hvilken FDF-kreds de er.

Vi glæder os til at byde dit barn velkommen i FDFs fællesskab

Indmeldelse sker via den lokale kreds.
Find en FDF-kreds tættest på dig ved at navigere på kortet