I FDF laver man alle mulige og umulige ting både når vi mødes til de ugentlige møder, men også når vi tager på ture i weekender og ferier.

Til de ugentlige møder laver vi små aktiviteter som at riste skumfiduser over bål, lege, male, synge, klatre og meget meget mere. Man kan komme og prøve at være med gratis 3 gange, derefter skal man indmeldes og betale kontingent.

På weekendture og sommerlejr er der som regel en temaramme som aktiviteterne passes ind til, og vi lærer hinanden at kende på en anden måde når man er sammen i flere døgn. Ældre børn får ofte også muligheder for at tage på ekstra ture og løb med børn fra andre kredse. Et løb er en slags konkurrence, hvor man som regel skal gå nogle kilometer og løse forskellige opgaver undervejs, f.eks. kort og kompas, kodeløsning eller samarbejdsøvelser.

Se mere fra os

Det kan være svært at forklare præcis, hvad det er vi laver, det bedste er at prøve og være med, men måske kan du mærke lidt af stemningen ved at kigge på vores Facebook side.

FDF Odense 4. Blangstedgård på Facebook

Støt kredsen helt gratis

Derudover kan man også støtte vores FDF kreds hos EnergiFyn, ved at tilmelde sig FynskSupportEl.
Ved tilmelding modtager kredsen 2 øre pr. kWh el, som din husstand forbruger. Det koster ikke dig
ekstra. Dette er også muligt hvis du modtager gas, her kan kredsen modtage 6 øre pr. m3
gas din husstand forbruger.