Tilmelding til kurser og arrangementer

Mange af FDFs kurser og arrangementer er oprettet i Medlemsservice og tilmeldinger foregår via Medlemsservice

Kurser i foråret 2024

Se alle gruppebeskrivelser i det nyeste kursuskatalog.

 

FDF Lederkursus 2024

Kom med til dette års Lederkursus lørdag d. 20. april. Lederkurset vil være online, så I har mulighed for at samle kredsens ledere til en inspirerende og hyggelig lederdag i kredsen. Brug dagen sammen til at  blive klogere på FDF-relaterede emner til gavn for jeres kreds.

KursusSTART på Hardsyssel Efterskole

Dit kursusliv begynder nu! Det første kursus, du kan komme på i FDF, er KursusSTART, som er designet til at give dig den bedste første kursusoplevelse, så du bliver helt vild efter at komme af sted på flere kurser. KursusSTART giver dig nyttig viden om FDF og præsenterer dig for alt det FDF, der sker uden for din egen kreds - og klæder dig på til at blive assistent hjemme i kredsen.

 

Seniorvæbnerkursus på Kongeådalens Efterskole

Er du seniorvæbner og klar til en påske med fede aktiviteter, fællesskab og nye venskaber på tværs af hele landet? Du vil i løbet af påsken opleve masser af fællesskab og aktiviteter i en gruppe, du selv vælger. Alt dette sker sammen med alle de andre seniorvæbnere fra hele landet. Det er lige her, vi selv synes, FDF er bedst!

 

Seniorkursus Vork

Seniorkursus Vork er et helt unikt og traditionsrigt kursus, hvor vi virkelig vil hinanden. På Vork inviterer vi hinanden indenfor i fællesskabet og giver plads til, at du kan være lige den, du er. Vi finder stor værdi i fællesprogrammet og er stolte af den høje kvalitet i aktiviteter, andagter, underholdning og musik, som kurset er præget af. Derudover får du mulighed for at vælge lige netop den gruppe, der tiltaler dig allermest, og du vil med garanti få oplevelser, venskaber og færdigheder du sent vil glemme. 

 

Seniorkursus Sletten

Til påske åbner Slettens store fællesskab igen op til nye oplevelser, lærdom, sjov og magi sammen med flere hundrede FDFere – og vi håber, at du også vil være med! På Seniorkursus Sletten bliver du en del af et fællesskab, hvor vi lærer os selv bedre at kende i mødet med andre. Vi finder vores egne styrker og bliver bedre til at håndtere vores udfordringer. Vi hjælper hinanden, når noget kan være svært, og overvinder vores fælles modgang. Når du træder ind på Sletten – der hvor asfalt bliver til grus – får du lov til at være, lige præcis som du er.

 

KursusPLUS

KursusPLUS blander det bedste fra FDF og højskole. Silkeborg Højskole har dannelse, højt til loftet, plads til fordybelse og nogle fantastiske rammer og naturskønne omgivelser. FDF har et stærkt fællesskab, nysgerrighed, leg og en evne til at give blivende oplevelser til børn og unge. Det er, hvad du kan forvente at få ud af en tur på KursusPLUS. Vi har planlagt et godt program med tid til fordybelse og vægt på godt samvær – og samlet nogle af de mest erfarne og dygtigste instruktører i FDF inden for deres område.

 

 

Internationale kurser

I mødet med andre kulturer vokser vi som mennesker. Gennem deltagelse i internationale kurser, lejre og udvekslinger kan FDFs unge og ledere opleve mangfoldighed, opbygge interkulturel forståelse og få ny inspiration med hjem til kredsen. Her finder du en oversigt over aktuelle internationale kurser, som du kan deltage i gennem FDF. Læs mere om det internationale på FDF CrossCulture.

 

Kanokursus

I FDF har du mulighed for at uddanne dig til turkanoinstruktør, fra du er fyldt 18 år. Som certificeret instruktør kan du gennemføre kanoaktiviteter i kredsen – og skabe fantastiske oplevelser på vandet for kredsens børn, unge og ledere.

 

Klatrekursus

På et træklatrekursus lærer du om teknikker til sikker træklatring. Uddannelsen består af et begynderkursus, et instruktørkursus og en eksamen. Træklatrekurserne i FDF følger Klatresamrådets normer og er derfor også gyldige i andre organisationer i Danmark. Datoerne bliver offentliggjort løbende på hjemmesiden. 



Landsforbundsarrangementer

Landsforbundets arrangementer er eksempelvis:

  • ungdomskurser
  • lederkurser
  • familielejr
  • landslejr mv.

 

Kurser findes ofte i det halvårlige kursuskatalog.

Landsdelenes arrangementer er eksempelvis:

  • lederskole i din landsdel
  • Vendialøbet
  • Sille og Sigurd-dag
  • Pus-tum-pi dag mv.

Tilmeld dig et arrangement i: