Internationale kurser

Rejs ud i verden med FDF 

I mødet med andre kulturer vokser vi som mennesker. Gennem deltagelse i internationale kurser, lejre og udvekslinger kan FDFs unge og ledere opleve mangfoldighed, opbygge interkulturel forståelse og få ny inspiration med hjem til kredsen. 

Her finder du en oversigt over aktuelle internationale kurser, som du kan deltage i gennem FDF. FDF vil til hvert af de respektive kurser medsende en gruppeleder, der sørger for at arrangere transporten og koordinere rejsen med jer, så I rejser som én gruppe. Gruppelederen vil også sørge for, at I er forberedt på kursets indhold - herunder afstemme forventninger til, hvad I vil bidrage med som hold. 

EasterCourse 2024 – Stand Hand in Hand

Tid 23.-30. marts 2024

Alder 18-30 år

Kursussted Algyógy (Geoagiu), Rumænien

Pris 500 kr.

Tilmelding FDF.dk/tilmeld senest d. 29. februar 2024

Internationalt kursus i Rumænien med unge fra hele Europa og fokus på at stå sammen om et fredeligt og sundt samfund i en konfliktfyldt tid.

På kurset bliver du klogere på: 

  • Kommunikation
  • Sund og konstruktiv dialog
  • Gruppedynamikker
  • Handlingsmønstre i konfliktsituationer
  • Udvikling fra konflikt til samarbejde

Du kommer hjem med værktøjer til at blive en stærkere leder, også i de svære tider og internationale perspektiver på samarbejdet mellem børn og unge.

Deltagerbrev vil følge kort efter tilmeldingsfristen.

 

EuroCourse 2024 – Making Activities about Solidarity 

Tid 1.-7. april 2024

Alder 18-30 år

Kursussted Malta

Pris 500 kr.

Tilmelding FDF.dk/tilmeld senest d. 29. februar 2024

En uge i Malta med 50 unge mennesker fra hele i Europa, der sammen vil skabe lege og aktiviteter inden for temaet solidaritet. Du vil som deltager også modtage træning i interkulturel kommunikation og udforske, hvad solidaritet er for dig. 

Deltagerbrev vil blive sendt ud forud for kurset.

 

EuroCamp 2024

Tid 2.-9. august 2024

Alder 16-20 år

Kursussted Belgien

Pris 500 kr.

Tilmelding FDF.dk/tilmeld senest d. 1. juli 2024

Et seniorkursus arrangeret af den belgiske børne- og ungdomsorganisation Chiro. På kurset samles unge fra hele Europa for at udveksle lege og lære af hinanden. 

Deltagerbrev udsendes forud for kurset.

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål til de internationale kurser, er du meget velkommen til at kontakte FDFs Internationale Forum på international@FDF.dk.