Ledermødet

Der er mange grunde til, at vi holder ledermøder i FDF.

Der skal koordineres praktik, uddeles informationer, og der skal findes personer til at løse kredsens forskellige opgaver. Men ledermøde er mere end det. Ledermødet er både et socialt forum, et koordineringsforum og et sparringsrum. Derfor bør en dagsorden til et værdiskabende ledermøde rumme både debat, praktisk koordinering og tid til at tale med sine medledere.

Ledermøderne kan skabe stor værdi for kredsen, men det kræver, at kredslederen har fokus på både planlægning, afvikling og opfølgning. Derfor starter mødeledelse inden mødet, og du kan med fordel fordele store opgaver inden mødet.

Som planlægger og afvikler af ledermøderne er det også vigtigt at være nysgerrig på, hvad dine ledere forventer af ledermødet for, at det bliver værdiskabende for dem. Alle lederes tid er kostbar, så der skal være “noget at komme efter” på hvert ledermøde.

For nogle ledere er det dét tidspunkt, hvor man ser sine medledere i øjnene uden børn, og det har for dem stor værdi, at der er tid til at snakke og være sammen. Andre har en forventning om, at ledermøder primært handler om koordinering og vil gerne have mødet kort, effektivt og styret. Så hvordan kan du som kredsleder navigere i dette felt?

Gode råd til ledermødet

Et ledermøde kræver god mødeledelse, som starter inden mødet, når du sammensætter en dagsorden. Send dagsordenen ud i god tid, så lederne kan nå at forberede sig ordentligt. Derudover signalerer en dagsorden mødets form. Skal der diskuteres, deles erfaringer, tages beslutninger eller er det kun orienteringer? Derfor er det vigtigt, at det er en klar og gennemarbejdet dagsorden.

En god dagsorden indeholder:

  • Et start- og et sluttidspunkt. Så ved man, hvad man skal afsætte af tid. Og en pause i midten, hvor der er tid til at snakke om løst og fast.
  • En indledning (eller afslutning). Kan bestå af en sang, en fortælling, en leg, en bøn eller lignende. Dette kan I meget vel skiftes til at stå for.
  • Godkendelse af referatet fra sidste møde. Referenten kan have glemt en ting, eller der kan stilles spørgsmål til sidste referat. Det er der plads til her.
  • Godkendelse af dagsorden. Der kan være glemt forskellige ting. Her er det vigtigt, at der ikke kommer emner på, som folk skulle have forberedt sig på. Men der kan være opstået uforudsete ting, som er gode at få på dagsordenen.
  • Beslutninger. Ofte vil der være en række punkter, som lederne skal tage beslutning om. For eksempel hvor sommerlejren skal gå hen næste gang eller om kredsen skal afholde et sankthansarrangement igen.
  • Så er det tid til debat. Det kan være, I skal snakke om, hvordan man som leder taler til børn. Hvordan man som leder møder forældrene. Hvor finder man som leder nye idéer til børnemøder? Det er vigtigt, at alle, som har lyst, kommer på banen og får sagt noget. Det er vigtigt, at det bliver en overordnet diskussion, lad selve behandlingen af emnet foregå i udvalg.
    Overvej, hvad du vil have ud af debatpunktet. Er det inddragelse eller har punktet et mere sammenholdsskabende fokus?
  • Orienteringspunkter. Overvej hvad der skal orienteres mundtligt om, og hvad der kan kommunikeres skriftligt. Orienteringspunkterne fylder ofte meget og størstedelen af mødedeltagerne er passive under punktet. Derfor skal du som mødeleder være opmærksom på, hvilken værdi de forskellige orienteringspunkter bidrager med og hvor længe, I vil bruge på dem.
  • Eventuelt Her kan alle de små ting komme frem, som ikke er kommet frem under det forløbne møde. For eksempel, at en leder har fået nyt telefonnummer eller en påmindelse om næste møde.
    ‘Eventuelt’ kan risikere at blive mødets længste punkt, hvor der snakkes om løst og fast. Overvej, hvordan du forholder dig til dette som mødeleder. Hvad hører bedre til under kaffen efter mødet?

Du kan læse mere om god mødeledelse af ledermøder i kredslederhåndbogen eller lytte til podcasten om ledermøder.

Husk

Tidsplan

Hav altid en tidsplan i dit hoved, så du ved, hvor lang tid der er til hvert enkelt punkt. Dette betyder også, at du kan informere lederne om, hvad tid mødet forventes færdigt.

Pauser

Der skal altid være pauser til et ledermøde. Som oftest er det i pauserne, at de virkeligt spændende idéer opstår. Så vær generøs med pauserne og husk det sociale aspekt af ledermødet.

Undgå

Siden sidst

Lad så vidt muligt være med at sætte den på dagsordenen. Den kan slå ethvert ledermøde ihjel. Hvis der endelig er noget, der skal evalueres – så gør det fremadrettet. Lav en evaluering, der siger: “Hvis vi skal tænke fremad, hvad skal vi så huske?”  Sæt ikke uløselige punkter på dagsorden – det får de fleste til at blive væk, bare ved at se dagsordenen. Hvis punktet skal på, så sæt det på til sidst.

Opfordringer

Undgå opfordringer på selve ledermødet. Hvis dette ikke kan undgås, så lad være med at presse folk. Dette kan nemlig ende med, at alle sidder og ser ned i bordet – og så er det nemmere ikke at komme, for den, der ikke kommer, får ingen opgave.

Øvelser til ledermødet

Leder leder tro

FDFs trosudvalg har udviklet ledermøde-spillet Leder Leder Tro, hvor I som ledere kan blive klogere på hinandens tro og tilgang til arbejdet med forkyndelse.

Samtalekort om tro og andagt

Med samtalekort kan I på flere forskellige måder arbejde med spørgsmål, her om tro og andagtpraksis i kredsen. Materialet indeholder 21 små samtalekort og vejledninger.

Øvelse: Formålet på dagsordenen

Her finder du fire idéer til, hvordan I kan diskutere FDFs formål hjemme til ledermødet eller i udvalget.

Ledermødeindledninger om ambitionen

Her finder du fem ledermødeindledninger, der tager udgangspunkt i FDFs ambition. Indledninger er korte og består af et forslag til en sang, en tekst til oplæsning samt en bøn.