Årsmøde i kredsen

FDF og FDF-kredsene er organiseret som demokratiske foreninger, der i tråd med den lange danske foreningstradition sikrer, at medlemmerne selv tager ansvar og har mulighed for at bestemme over deres forening og deres fællesskab. Det sikres dels i landsforbundet ved et stort og aktivt landsmøde hvert andet år, og dels i kredsene ved, at medlemmerne vælger et flertal af medlemmerne til kredsbestyrelsen. Årsmødet er også en oplæring af yngre medlemmer i, hvordan det nære foreningsdemokrati fungerer. De skal opleve, at de ikke er sat uden for døren, når de voksne taler om de vigtige ting for kredsen, at de har mulighed for at tage ordet, at udtrykke sig i en forsamling, og at blive valgt til bestyrelsen og de ledende poster.

Siden landsmøde i november 2018 har kredsvedtægten foreskrevet, at der skal holdes årsmøde for hele kredsen. Her er alle medlemmernes demokratiske rettigheder så vidt muligt sidestillet, hvor der skal vælges et flertal til kredsbestyrelsen. Husk, at alle medlemmer skal være inviteret til årsmøde, dette gælder også ledere og seniorer.

Kommunale folkeoplysningstilskud 

Der er kontante fordele for kredsene og landsforbundet ved at sørge for at holde årsmøder og vælge en bestyrelse på demokratisk vis. Kredsen kan kun modtage Folkeoplysningstilskud fra kommunen ifølge folkeoplysningsloven til husleje, aktiviteter og nogle steder også kurser, hvis I sørger for at holde årsmøder og demokratiske valg til bestyrelsen. 

I folkeoplysningsloven fremgår det dog også, at fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler til kredsen (som der søges lokaletilskud for) som udgangspunkt ikke kan sidde i kredsbestyrelsen. 

Læs mere i Folkeoplysningsloven kapitel 2

Driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd 

Landsforbundet kan også kun modtage driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvis kredsene følger vedtægterne og holder demokratiske valg til deres bestyrelser samt har en demokratisk struktur og praksis, som reelt og kontinuerligt sikrer medlemmernes demokratiske indflydelse på organisationens arbejde. DUF giver driftstilskud på baggrund af kontingentbetalende medlemmer under 30 år og de kredse, der lever op til deres lokalforeningsdefinition. Det forventes, at en lokalforening overholder sine egne beskrevne demokratiske processer. Fx kan en lokalforeningsvedtægt foreskrive, at der skal afholdes min. 1 generalforsamling og 6 bestyrelsesmøder årligt. Hvis der kun er afholdt 3 bestyrelsesmøder, og afholdelsen af generalforsamlingen af en eller anden grund er blevet udskudt til det efterfølgende regnskabsår, er DUF af den opfattelse, at lokalforeningen dermed ikke lever op til kravet, hvorved den ikke kan tælles med i ansøgningen. 

Reglerne for årsmødet fremgår af §8 om kredsbestyrelsen og §9 om årsmøde.

Dagsorden til årsmødet skal som minimum indeholde følgende punkter: 

• Valg af dirigent
• Orientering om bestyrelsens arbejde og kredsens liv
• Fremlæggelse af regnskab og budget
• Valg til kredsbestyrelsen
• Valg af suppleanter
• Valg af revisor og stedfortræder til revisor
• Eventuelt 

Valg til kredsbestyrelsen 

Kredsbestyrelsen skal bestå af mindst seks medlemmer og eventuelle suppleanter, her: 

• Kredslederen
• Repræsentant for den eller de lokale sogne (kan ikke være en aktiv leder)
• Minimum fire medlemmer valgt på kredsens årsmøde. Disse skal til hver en tid udgøre et flertal af bestyrelsen.

Valgene til kredsbestyrelsen foregår samlet på det årlige årsmøde i kredsen, hvor alle kredsens medlemmer har stemmeret og kan opstille til kredsbestyrelsen. Alle valg er gældende for en toårig periode, således at den ene halvdel af kredsbestyrelsen er på valg i ulige år og den anden halvdel er på valg i lige år. 

Hver deltager kan ikke have mere end en stemme, uanset at vedkommende måtte repræsentere flere medlemmer, herunder sig selv.

Udpegelser og suppleanter

• Hvis der efter et valg ikke er nogle medlemmer af kredsbestyrelsen mellem 15 og 18 år, tilbydes kredsens seniorer at udpege en af dem til at indgå i bestyrelsen med samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer – frem til næste årsmøde. 
• Hvis der efter et valg ikke er nogle medlemmer af kredsbestyrelsen, der er aktive ledere i kredsen, tilbydes ledermødet at udpege en leder til at indgå i bestyrelsen med samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer – frem til næste årsmøde. Denne mulighed bortfalder dog, hvis der efter en udpegning fortsat ikke er et flertal af bestyrelsesmedlemmer valgt direkte af alle medlemmerne på årsmødet. 
• Kredsbestyrelsen kan supplere sig med indtil to stemmeberettigede medlemmer, dog kun hvis bestyrelsesmedlemmer valgt direkte af alle medlemmerne på årsmødet fortsat udgør et flertal af bestyrelsen. Suppleringer gælder valgperioden ud.

Kredsbestyrelsen konstituerer sig efter hvert ordinært valg og vælger selv sin formand, kasserer og andre tillidshverv. Kredslederen og medlemmer af kredsledelsen kan ikke vælges til formand.