Bliv skarp på, hvad det betyder at være kredsleder i FDF
Som ny kredsleder er der mange ting at forholde sig til. Der er ofte både overlevering fra den tidligere kredsleder og tanker om, hvad du gerne selv vil gøre dels på samme måde og dels på nye måder i forhold til, hvordan I plejer at gøre i kredsen.
Kredslederens tre roller
For at skabe et indledende overblik over opgaverne og ansvarsområderne som kredsleder, kan det være hjælpsomt at se kredslederens rolle som tredelt:
Ledernes leder
Her er fokus på blandt andet voksenfællesskabet, trivsel, konflikthåndtering og lignende.
Den administrative kredsleder
Med fokus på eksempelvis forsimpling af administrative procedurer i kredsen, opdatering af Medlemsservice med mere.
FDF-kredslederen
Fokus er på kredsens FDF-kultur, hvordan FDFs ambition, værdier og pædagogik mærkes i det daglige, kredsens samværsregler og lignende.
Få også styr på
FDF har en særlig håndbog for kredsledere. Hvert af håndbogens korte kapitler indeholder en indledning, et kredseksempel og en konkret øvelse med forslag til, hvordan du kan arbejde med emnet i din egen rolle som kredsleder.
Du kan finde håndbogen og et par gode øvelser derfra, her:
En god modtagelse og inddragelse af forældrene i kredsen kan føre til, at barnet bliver fastholdt i FDF, og at forældrene bliver frivillige voksne og ledere i kredsen. Læs mere om forældresamarbejdet her.
I FDF er vi dygtige til at rumme børn med forskellige behov og børn i udsatte positioner. FDFs tidligere Socialudvalg, som nu hedder Relationsudvalget, har udarbejdet konceptet FORM om børn i socialt udsatte positioner.
Du kan hente FORM-bogen som PDF og kontakte relationsudvalget til et oplæg i dit netværk, herunder.
Øvelser
Øvelse: Sådan sætter du udvikling i gang som kredsleder
Lav en kort øvelse med dig selv elle din medkredsleder- eller ledelse om, hvordan du eller I som kredsledere kan sætte gang i udvikling i kredsen.
Øvelse: Sådan sætter du udvikling i gang som kredsleder
Sådan sætter du udvikling i gang som kredsleder
Øvelse 1: Kortlæg kredsens situation – hvordan går det?
- Hvad fungerer godt i kredsen?
- Hvad fungerer mindre godt i kredsen?
- Hvilke styrker har kredsen?
- Hvilke udfordringer har kredsen?
Øvelse 2: Opstil mål – hvor vil jeg gerne hen?
- Hvad skal vi gøre mere af?
- Hvad skal vi gøre mindre af?
- Hvad skal vi begynde på?
- Hvad skal vi stoppe med?
Øvelse 3: Handlinger – hvordan opnår jeg disse mål?
- Hvordan får jeg det bedste resultat?
- Hvilke trin skal opfyldes på vejen?
- Hvilke delmål er vigtigst lige nu?
- Hvad skal jeg ikke fokusere på lige nu?
Den sidste øvelse skulle gerne munde ud i en prioriteret liste over dine indsatser den kommende tid. Det kan være et eller tre punkter, det afhænger både af dig (hvad er du særligt god til, hvilke områder kan du lettes påvirke og udvikle?) samt af målenes omfang og af den tid, du ønsker at bruge på at være kredsleder. Vær realistisk. Det kan være bedre at sætte sig ét mål pr. sæson og rent faktisk opnå det, end at sætte sig tre mål, som du kun når halvvejs med.
Øvelse: Fastholdelse af medlemmer
Sæt gang i arbejdet om at fastholde medlemmer sammen med lederne og bliv klogere på, hvordan I kan gøre FDF til det mest attraktive tilbud i lokalområdet.
Øvelse: Fastholdelse af medlemmer
Fastholdelse af medlemmer
Tid: ca. 60 minutter
Introduktion (5 minutter):
Fortæl lederne, at I er samlet for at sætte fokus på jeres egen praksis som ledere, og at I alle har klare kvaliteter og områder, som er værd at arbejde med. Alle vil komme ud for at stå i en situation, hvor de føler sig dårligere stillet end andre i kredsen, og alle vil opleve at føle sig bedre. Målet er, at I i fællesskab får kortlagt, hvilke styrker I har som lederflok og sammen får syn på hinandens udviklingspunkter.
Øvelse 1 (15 minutter):
Print samtale-kortene. Er I flere end 30 ledere, skal der bruges flere sæt. Alle trækker et samtalekort og finder en samtalepartner og drøfter spørgsmålene på de to kort. Efterfølgende bytter de to samtalepartnere kort og finder en ny samtalepartner.
Øvelse 2 (20 minutter):
Medbring et stort ark karton, hvor du tegner en omrids af en person. Lederflokken skal nu i fællesskab definere de kvaliteter, de ser hos en god leder. Har I brug for hjælp, kan I bruge kategorier som: interesser, humør, personlighed og kompetencer.
Øvelse 3 (15 minutter):
Læg et langt reb ud på gulvet og definer den ene ende af rebet som ”kan slet ikke/gør aldrig” og den anden ende som ”kan helt sikkert/gør altid”. Brug forventningerne fra kapitlet her til som spørgsmål til lederne. Lederne placerer sig herefter på linjen efter, hvordan de vurderer sig selv. Udvælg 1-2 personer efter hver forventning og få dem til at fortælle, hvorfor de netop har placeret sig, hvor de har.
Afslutning (5 minutter):
Slut mødet af med en runde, hvor alle ledere får mulighed for at fortælle hvad de tager med sig fra mødet som deres største opmærksomhedspunkt. Ikke nødvendigvis hvad de har størst behov for at udvikle sig på, men hvad de er blevet mest optaget af.
Øvelse: Kredsens samarbejdspartnere
Undersøg hvem kredsens samarbejdspartnere er, og sæt gang i det gode samarbejde i lokalområdet - både med forældre, virksomheder, skoler og andre foreninger.
Øvelse: Kredsens samarbejdspartnere
Øvelse 1: TEGN DIT NETVÆRK
- Skriv de fem personer ned du snakker mest med om FDF (og som ikke er med i din egen kreds) – tre minutter individuelt
- Fortæl sidemanden om, hvem det er, og hvad I snakker om
Øvelse 2: AT GIVE (det som samarbejdspartnerne kan finde attraktivt)
- Brug tre minutter hver især på at skrive ned på post-its, hvad I har at byde på som kreds (fx et lækkert naturområde, 10 teenagere, synlighed på FB)
- Stil jer i en rundkreds, sæt sedlerne på væggen. En seddel ad gangen. Tag runden, indtil der ikke er flere sedler
- Gruppér sedlerne – dette kan gøres undervejs eller efterfølgende
- I har nu et billede af, hvad der er attraktivt ved kredsen. Er der noget, I mangler? Så skriv et par ekstra sedler
Øvelse 3: AT MODTAGE
- Brug tre minutter hver især på at skrive ned på post-its, hvad I gerne vil have hjælp til som kreds (fx praktisk hjælp i kredshuset, omtale i avisen, en ny shelter)
Øvelse 4: VÆLG OG FIND
- Udvælg i fællesskab én opgave
- Se på, om nogen fra jeres tegnede netværk i øvelse 1 kan være interesseret.
- Find ud af, hvem der ellers kan være interesseret i opgaven. Hvem vil have glæde af at løse den? (for eksempel fællesskab og gratis mad på arbejdsdag, noget på sit cv ved at skrive pressemeddelelser og/eller PR ved shelterbyggeri) Brug tre minutter hver især på at skrive ned, hvilke grupper af samarbejdspartnere, som kan have interesse i opgaven (fx pensionister, kirkegængere, sportsklubben, virksomheden)
- Find ud af, om I kender nogen i de identificerede grupper. Hvis ikke I gør, så find ud af, om I kender nogen, som kender nogen i gruppen. Hvis ikke, så skriv ”kontaktperson”
Øvelse 5: FORDÉL OG SPØRG
- Fordel de personer, der skal spørges, mellem jer. Relationen til personen er afgørende for, hvem der skal spørge hvem. Gå ud og spørg. Snak helst med personerne personligt. Vær kort og præcis.
At lykkes godt som kredsleder
Mange kredsledere oplever rollen som spændende og med rigtig gode muligheder for at præge kredsen og prøve kræfter med forskellig slags ledelse. Som kredsleder sætter man i høj grad sit eget fokus og kan give ekstra opmærksomhed til de områder, som man selv finder spændende og som man vurderer, at kredsen vil have gavn af at arbejde med.
Samtidig er det naturligt løbende at have overvejelser om, hvornår man mon lykkes godt som kredsleder. Man kan altid gøre mere og andet end det man gør, men dét er ikke nødvendigvis meningen. I Kredslederhåndbogens kapitel 6 kan du finde overvejelser om netop dette emne.
Det er også helt oplagt at bruge kredsens netværk med andre lokale kredse til at søge kredsledersparring. I de fleste netværk kan alle kredsledere sætte emner til debat på dagsordenen og de gode drøftelser giver mulighed for, at I kan lære af og inspirere hinanden som kredsledere.
Brug for hjælp?
Det kan virke som mange opgaver og ansvarsområder – og det er det også. Mange kredsledere har stor glæde af enten at være flere i en kredsledelse eller at uddelegere ansvarsområder til støtteroller – eksempelvis en medlemsansvarlig, som står for at opdatere Medlemsservice løbende.
Husk at du som ny kredsleder, eller som ny i kredsledelsen, bør holde en samtale med en af FDFs foreningsudviklere. De kan blandt andet hjælpe med at skabe overblik over opgaverne og hvilke ansvarsområder, du eventuelt ønsker at uddelegere.
Hvis du ikke er blevet kontaktet allerede, er du selv meget velkommen til at skabe kontakten.