Musical

Derfor tager vi mærket

Vi tager mærket, fordi vi gerne vil opleve, hvordan det er at optræde, finde ud af hvad musik kan gøre ved teater, samarbejde om en opsætning og give andre en musikalsk teater-oplevelse.

Aktivitetsforslag 1

Krybbespil og salmesang. Lav et krybbespil ud fra juleevangeliet med replikker og evt. en fortæller. Læg julesalmer ind undervejs, som passer til det sted i historien, I er nået til. Det kan være karakterer i stykket, der synger - evt. suppleret af et lille kor. Hvis I fremfører stykket for et publikum, kan I også lægge op til, at de synger med.

Aktivitetsforslag 2

Lav en march og lejr-musical.

Aktivitetsforslag 3

Lav en musical. Del jer i grupperne “Drama”, “Kostumer/scene/revkisit” og “Band”. Byg sammen en musical op og oplev fællesskabet, energien og adrenalinen, når alle arbejder sammen om et fælles mål og hver eneste del og person er vigtig, for at projektet lykkes.

Vejledning

2: Vælg sange fra March og lejr, som I godt kan lide – I kan f.eks. trække 3 sange tilfældigt blandt jeres favoritter. Find på en historie, der kan kæde de tre 3 sange sammen. Byt evt. en sang ud, hvis I får en god idé til en ny sang undervejs. I kan bruge sange med karakterer, der så indgår i stykket – eller finde på jeres egne roller og have sange, der passer til handlingen eller karakterernes følelser eller stemningen i historien.

3: Start med, at I ledere taler om, hvordan energi, erfaring og tid kan fordeles til de tre forskellige grupper. Måske vil grupperne blive vægtet forskelligt i jeres musicalprojekt. Læg en plan for, hvordan I kommer i gang med et manuskript:

  • En historie I kender (bog, film, bibelhistorie)

  • Kim Larsen-sange (kendt af mange, masser af handling)

  • Vælg eller træk to følelser at skrive et stykke ud fra.

  • Lav sedler og træk fra en hat: Karakterer, steder, handling.

  • Find også inspiration i dramamærket.

Oplevelse

Musical.

Nummer

10

Mærketråd

Musikmærket

Tilbage