Her er figurerne fra Sille og Sigurds univers
Der har været mange figurer i de forskellige udgivelser. Disse møder man dog oftest.
Sille – pigen i skoven
Hun er den tekniske opfindertype, er spontan og meget nysgerrig. Hun har en livlig fantasi, er modig men kan alligevel blive bange. Hun er fuld af gå på mod, og hun er glad for dyr. Sille har ingen alder, men de er i øjenhøjde med puslinge og tumlinge.

Sigurd – drengen i skoven
Han er kreativ, musikalsk, klog og eftertænksom. Han elsker mekanik, er
forsigtig, men sej når det gælder. Sigurd har ingen alder, men de er i
øjenhøjde med puslinge og tumlinge.

Felix – et egern, skovbørnenes bedste ven og historiens maskot
Han er Fræk og nysgerrig. Vil undersøge alting, piller i alting og er
overalt. Han er altid der, hvor tingene sker. Han ser alt, og hører alt,
og han havner ofte i uheldige situationer. Felix er charmerende og
kærlig, men i bund og grund er han en lille bangebuks.

Kalle – lederen over alle ledere
Han er sjov, skør og kan næsten alt. Han lytter til børnene og er der på
deres præmisser. Han er det personificerede lederideal. Han er
supersenioren, der er blevet leder, men som alligevel formår at være
barn endnu.
Tue – FDF-barn og Sille og Sigurds ven
Han er godmodig, stille og rolig, har begge ben plantet på jorden. Han
er forsigtig og holder sig lidt i baggrunden. Han er teknisk og
praktisk. Det er ham man spørger hvis man ikke kan få tingene til at
virke. Går meget op i det han gør – perfektionist.
Viktor – FDF-barn og Sille og Sigurds ven
Han er en frisk fyr, og han er altid med på den værste. Han er hurtig på
aftrækkeren, og han glemmer ofte at tænke før han taler og handler.

Gry – FDF-barn og Sille og Sigurds ven
Hun er den fornuftige. Den, der har overblik og overskud. Hun kan klare det meste.
Tilde – FDF-barn og Sille og Sigurds ven
Hun er lidt af en bangebuks. Det skal ikke så meget til for at vælte hende. Men hun er alligevel med, hvor tingene sker.
Rasmus – FDFer, men lidt ældre end Sille og Sigurd
Han er lidt storebroragtig, selvom han ikke bevidst påtager sig den rolle. Han er en, skovbørnene ser op til.