Lad FDF blive en del af sognet

Vi giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.

Lad FDF blive en del af sognet

FDF er en børne- og ungdomsorganisation med voksne, der har noget på hjerte

Kernen i FDF er fællesskabet. Gennem leg, hygge, grin og samtale møder vi hinanden med respekt uanset baggrund, evner eller alder. Vi tror, at alle kan bidrage til fællesskabet, og det præger den måde, vi er sammen på.

I FDF er det voksne, der sætter rammerne for fællesskabet

FDF bygger på et kristent livssyn, og vi formidler de kristne fortællinger og værdier på en måde, der er relevant for moderne børn, unge og voksne. Vi bygger på værdier som tolerance, tilgivelse og næstekærlighed, men det er ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl i et sprudlende børnefællesskab.

I FDF er vi vilde med at lege, bare fordi det er sjovt! Det gør verden større og skaber frirum for, at børn og unge kan være en del af og opleve et nærværende og sprudlende børnefællesskab. Aktiviteterne varierer typisk mellem leg, udeliv, kreative nørklerier, skøre påfund, sang og musik. Sammen med lejrture og andre store oplevelser giver det børnene brugbare færdigheder.

Når FDF lykkes i lokalsamfundet sammen med den lokale kirke, opnår vi at møde børn og unge med evangeliet og giver børn og unge et ståsted at møde verden fra. Det kan lade sig gøre med en kreds af voksne med noget på hjerte, som ønsker at gøre en forskel i fællesskab med og for børn og unge.

Ring til Lasse!

Start en FDFkreds i dit sogn

Sammen kommer vi godt i gang

FDF opstarter hvert år flere nye kredse. Er I en flok voksne, som gerne vil opstarte FDF, eller ønsker du at høre nærmere om mulighederne for FDF i dit sogn, så kontakt os!

FDF har et særligt team som hjælper med at opstarte nye kredse. Teamet arbejder i hele Danmark og har stor viden og erfaring med både tilrettelæggelse, organisering, PR og praktik.

Vi står klar med faglig sparring på koncept, mobilisering af frivillige, aktiviteter og forkyndelse. Vi stiller desuden infrastruktur i form af hjemmeside, medlems- og tilmeldingssystem samt økonomisk starthjælp til rådighed.

Det giver jer en god første tid, så både børn og voksne kan føle sig trygge og i gode hænder.