Hvad er FDFs Arena?

Arena er den fælles betegnelse for FDFs arbejdsgrupper, fora, udvalg og redaktioner.

Har du undret dig over hvad FDFs Arena er? Så læs nærmere!

I FDF har vi udover 350 kredse, og otte landsdele, en Arena.

Arenaen er udvalgsmiljøet i FDF og er en fællesbetegnelse for alle de enheder, som laver et stykke arbejde i landsforbundsregi. Nogle ville kalde det vores udvalgsarbejde. Vi kalder det Arenaen, for at skabe en ramme om de meget forskellige ting som vi laver; der laves arrangementer, andre laver lederuddannelse, andre noget helt tredje men fælles for dem alle er, at de bidrager til at udvikle FDF som landsforbund.

Der er mange enheder i Arenaen, du kan se dem alle samme i menuen til venstre, hvor du finder en beskrivelse af hver enkelt samt kontaktoplysninger. De har også alle sammen et ikon, måske du kan finde ud af, hvilken et der tilhører trosudvalget?

Hvis du har en god ide til et projekt eller en opgave som kunne være en del af Arenaen, så tøv ikke med at kontakte os på fdf@fdf.dk. Vi vil altid gerne bakke op om gode idéer og godt engagement blandt FDFerne.

Hvis du gerne vil være en del af en enhed, så klik her, og læs mere om hvordan du kan deltage og hvor.