FDFs historie

Ideen om FDF blev født af Holger Tornøe, en ung arkitekt fra Frederiksberg.

I begyndelsen var FDF kategoriseret som en idrætsforening. 

Holger Tornøe blev opfordret til at blive søndagsskolelærer på Frederiksberg. Her fandt han hurtigt ud af, at der manglede noget for de store drenge. Der fandtes Kristelig Forening for Unge Mænd – KFUM, men der var intet tilbud til drengene, før de havde alderen til at blive medlem af KFUM. 

Dette blev Holger Tornøes kald, og han fik ideen til Frivilligt Drenge Forbund på Frederiksberg.
Oprindeligt var FDFs formål meget klart defineret:

FDFs formål er at berede vejen for Kristi riges udbredelse blandt drenge ved at bringe dem under kristne mænds påvirkning og at udføre en forebyggende, vækkende og bevarende gerning blandt dem ved a) at fremme åndelig og legemlig sundhed, b) indøvelse af disciplin, høflighed, punktlighed, selvrespekt og alt andet, der hører til sand kristen mandighed, c) dygtiggørelse i idræt, der har praktisk betydning.

Det skete gennem aktiviteter som idræt; roning, svømmeundervisning, eksercits, marchture, musikundervisning, ”røvere og soldater”, sommerlejre, oplysning i form af lysbilledforedrag, og ”religiøs påvirkning” gennem gudstjenester, som det hed i stifterens notater. 

Boy’s Brigade

Holger Tornøe var inspireret af det britiske Boy’s Brigade, en kirkelig ungdomsorganisation i Storbritannien. Ligesom Boy’s Brigade var FDF uniformeret, men Holger Tornøe syntes ikke om den militære stil, og valgte en fortolkning af de velstillede drenges almindelige søndagstøj; matrostøjet – der fik navnet hvidblusen eller idrætsdragten. Idet FDF dengang var kategoriseret som en idrætsforening.

FDF og spejderne

I 1908 lagde Robert Baden-Powell grundstenen til den verdensomspændende spejderbevægelse. Han havde forinden været udsendt til Indien og Afrika i militærtjeneste. Han så et behov for at forbedre træningen af britiske soldater, og skrev på baggrund af sine oplevelser en militær øvelsesbog Aids To Scouting. Den blev populær hos drenge, og derfor omskrev han den på opfordring til Scouting for Boys. Heri kunne drenge lære at spore, få færdigheder i feltliv, blive selvhjulpne i vildmarken, og herigennem udvikle generel selvstændighed. Baden-Powell tænkte, at bogen kunne tjene som inspiration for eksisterende ungdomsbevægelser som Boy’s Brigade, men drenge organiserede sig på eget initiativ i patruljer, og grundlaget var lagt for spejderbevægelsen med dens pædagogiske metode.  

Væbneridrætten

I 1919 indførtes væbneridrætten, efter inspiration fra spejderne, som programstof i FDF for de ældste. I stedet for at sove inde på sommerlejrene begyndte de at sove i telt og lave mad over bål osv. Det medførte en ny forbundsdragt inspireret af spejdernes uniform, der var grå og mere praktisk. Man fik også tørklæder som spejderne. I 1921 forsøgte man at lægge FDF og KFUM-Spejderne sammen i en organisation med en spejder-linje og en FDF-linje. Men der var for store forskelle, og det måtte opgives.

Ungdomsoprøret

Ungdomsoprøret prægede også FDF. Der præsenteredes i 1968 en arbejdsplansbetænkning med tanker om nye aktiviteter (eksempelvis håndværk, drama og elektronik) og nye pædagogiske principper. Og på det følgende landsmøde i 1970 blev FDFs oprindelige formål kortet ned til ”at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus”. Samtidig blev begrebet ”fører” ændret til det nuværende ”leder”, og man indførte efter et langt landsmøde, der tog natten til hjælp, de mere afslappede strikbluser som forbundsbeklædning i forskellige farver til de forskellige aldersklasser: Rød, grøn, blå, gul i stedet for den grå uniform. I 1974 blev det dog ændret, så alle fik den blå farve. Det andet var for kulørt. Pigerne var også kommet med, først med eget forbund og skjold i 1952 (FPF) og siden i det fælles forbund FDF/FPF fra 1974. 

En organisation

I 1989 fik FDF/FPF en koboltblå forbundsskjorte i Kansaskvalitet, og i 2011 den skumringsblå skjorte. Landsmødet i 1992 pålagde FDFs hovedbestyrelse at finde en løsning på, at man nu havde to navne og to skjolde. På Landsmødet i 1994 fremlagde FDFs hovedbestyrelse et forslag til nyt skjold og navn ”Det frivillige børne- og ungdomsforbund FDF”. Tanken var, at man ikke længere skulle skelne mellem køn, men tale om børn og unge, og hvor FDF ikke skulle opfattes som en forkortelse, men som et navn med en historie, ligesom AB eller AGF. I daglig tale skulle man bruge FDF, og kun i officielle sammenhænge det lange navn. Begge forslag faldt, men et ændringsforslag om blot at bruge drengeskjoldet og navnet FDF som forkortelse for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund blev vedtaget. Navnet var et forslag hovedbestyrelsen allerede havde præsenteret i 1986, men hvor det ikke havde opbakning.  

Vores ståsted

I 2014 vedtog FDFs landsmøde så ambitionen: Vi giver børn og unge et ståsted at møde verden fra gennem tro, leg, samfundsengagement og relationer.