Den naturlige vej

Derfor tager vi mærket

Vi behøver ikke flytte os langt for at finde naturen, vi kan opleve den natur, der er i vores umiddelbare nærhed og finde ud af, hvor tæt vi er på naturen, uanset hvor vi er. Nogle gange er naturen lille, når naturoplevelsen er stor.

Aktivitetsforslag 1

Find ud af, hvilke planter der gror i det bynære miljø i jeres område. Det kan f.eks. være i grønne områder inde byen, i park og vejkant, ved fortov og stier eller ved hus og have. I kan både tage udgangspunkt i selvsåede planter (ofte betegnet som ukrudt) og de planter vi mennesker har anlagt (f.eks. træer i en allé, buske i en park, blomsterbede, m.m.).

Aktivitetsforslag 2

Find et sted, hvor I alle kan sidde eller ligge ned. Lyt efter fuglestemmer. Hvilke kan I høre? Kan I også se dem? Kan I høre andre naturlyde? F.eks. andre dyrelyde, vind i træer og buske, lyden af fodtrin i græs, m.m.

Aktivitetsforslag 3

Diskuter hvad natur er for dig. De følgende spørgsmål kan bruges som udgangspunkt men find selv på flere. Hvordan opfatter du naturen i byen kontra på landet? Hvor opsøger du naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke er der ifølge dig naturoplevelser i en by?

Vejledning

Aktivitet 1: Lav fotokollage af de fundne planter. Tegn dem. Find den plante I synes er sejest og lav en hyldestvideo til den, hvor I fortæller om den og begrunder jeres valg. Find ud af om de er spiselige. Er planterne danske, eller er de importeret fra andre lande/verdensdele?

Inspiration

Vores Vilde Vej – TV2 Play

99 arter at se før du bliver voksen

Dansk Ornitoglisk Forening

Krible krable kasser - kan lånes over hele landet af forskellige udbydere.

Oplevelse

Den naturlige vej.

Nummer

9

Mærketråd

Naturmærket

Tilbage