Længe leve de gode idéer

I sommer blev der arbejdet for at de mange gode aktiviteter og materialer, som fik liv i forbindelse med landslejren, skulle sikres en alder der strakte længere end lejrens 10 dage. 

Jasmin Palander Sørensen

Affaldssortering på landslejren var ét skridt mod at sikre genanvendelse på landslejren.

 

Foto: Henrik Barfoed Larsen

Det føles som om landslejren var længe siden. Det sidste punktum i evalueringen er sat og man begynder så småt at se frem mod næste lejr i 2026. Men hvad så med alt det, der blev skabt på FDF Landslejr 2022? Er det bare glemt? Kan noget af det, der fik liv på lejren bruges igen?

Her er en opsamling på, hvor mange af de gode idéer og materialer er endt i dag. 

 

Sæt gang i snakken om tro

Forkyndelsesmaterialet, som samler oplæg til forkyndelsen i kredse og ekspeditioner, kan genbesøges og downloades fra FDF.dk.

Fiskens Tegn er et spil a la varulv, som blev brugt på landslejrens første kredsandagt (andagt 6). Spillet kan spilles for sig selv eller bruges som afsæt til snak om Peters fornægtelse, det at være kristen og nogle gange ikke have mod til at stå ved sin tro. 

Fiskens Tegn er udviklet i samarbejde mellem Konfirmandcenteret og forkyndelsesudvalget ved FDF Landslejr 2022.

 

Foto: Folkekirkens Konfirmandcenter

 

 

 

Bannere

Før bannerne blev sat i produktion, blev der gjort overvejelser om materialet, da dette var afgørende for, hvorvidt bannerne kunne genanvendes. De blev derfor produceret i et materiale, som kunne anvendes til BANNERBAGS hos Huset Venture. På den måde, kunne det sikres at bannerne ikke blot blev smidt ud, men kunne genanvendes.

Størstedelen af bannerne blev ved lejrens afslutning doneret til hhv. en præst, en FDFer og Huset Venture - en socialøkonomisk not-for-profit virksomhed, der har etsocialt mål om at skabe arbejdspladsertil mennesker med reduceret arbejdsevne.
 

Huset Venture syr løbende BANNERBAGS som sælges ved forhandlere, i egen butik eller på deres webshop hvshop.dk. Det vil sige, at de producerer løbende, når de har mulighed for det. BANNERBAGS kommer på shoppen igen i løbet af april måned.

Eksempel på BANNERBAGS
 

Foto: Huset Venture

 

Legeinstallationerne – hvor er de nu?

Ved lejrens afslutning kom legeinstallationerne på auktion. Nogle af legeinstallationerne blev delt i flere dele, så mere end én kreds kunne få en del af installationen med hjem.

 

Den Uendelige Ørken (Trædestenslabyrinten)

FDF Aulum overtog hele trædestenslabyrinten, som skal sættes op ved et tilgængeligt offentligt areal ved FDF Aulums kredshus. Installationen etableres på en arbejdsweekend til foråret.

FDFer på vandring i Den Uendelige Ørken på landslejren

Foto: Amanda Hertz

Den Buldrende Vulkan (Klatreaktivitet)

FDF Klovborg og FDF Nørre Uttrup har hver vundet tre klatremoduler fra Den Buldrende Vulkan på auktion.

I Nørre Uttrup står klatremodulerne på kredsen grund til glæde for både kredsens medlemmer og naboer.

I Klovborg er modulerne ikke sat op i endnu. Til gengæld er kredsen ved at få bygget en bålhytte, som skal have tilstødende lege-område, hvor klatremodulerne skal placeres. Så her er endnu en masse klatring at se frem til.

Den Buldrende Vulkan i brug på landslejren

Foto: Amanda Hertz

 

Den Blomstrende Eng (Købmandsbutik)
Købmandsbutikken har fået et nyt hjem i en baghave i Hjortshøj.

Kø foran Den Blomstrende Eng på landslejren

 

Foto: Amanda Hertz

 

Den Mystiske Jungle (Stubmark)
Stubmarken står som fast installation på Sletten og bliver brugt af Slettens gæster.

Den Mystiske Jungle samles på landslejren

Foto: Amanda Hertz

 

Den Gådefulde Grotte (Lysoplevelse):
Teknologien der blev brugt til at skabe det vilde lys inde i Den Gådefulde Grotte er givet til Væbnermesterskabet, som allerede nu er i gang med at planlægge en vild post til foråret i samarbejde med FDF K19 Vanløse.

Posten udvikles af K-Nørden, hvor der både er børn og ledere til at programmere og samle posten. Hvad den helt konkret kommer til at gå ud på kan der ikke sige så meget om endnu, men den bliver en anderledes post end man kan opleve hjemme i kredsen.

Lysene beundres i Den Gådefulde Grotte på landslejren

 

Foto: Thomas Heie Nielsen

 

Den Glitrende Kyst (Pumpeoplevelse)
Installationen fik masser af kærlighed under lejren. Efterfølgende er vandpumperne skilt fuldstændig fra hinanden, og materialerne er blevet genbrugt.

Den Glitrende Kyst i brug på landslejren

Foto: Amanda Hertz

 

Den Sprudlende Sump (Hængekøjeland)
Hængekøjerne og den tilhørende mekanik har fået tre ny hjem, hvor to af dem er hos kredsene FDF Aarhus 2 og FDF K27. Her kan medlemmerne fremadrettet gå til køjs i svingende farver.

Den Sprudlende Sump i brug på landslejren

Foto: Amanda Hertz

 

Opskrifter

 

Opskrifterne til de lækre retter som Engdeller og Vulkangryde kan hentes her:

 

Forplejningsmanualen, der bl.a. indeholder noter til glutenfri og laktosefri varianter af opskrifterne, kan genbesøges her:

Er du mere til at sumpe foran Youtube, mens en skægget mand laver mad over bål, så ligger madlavningsvideoerne til alle opskrifter lige her: 

 

Spil hinanden modige

Husker I forberedelsesspillet ”Fortællingen om Coratia”? Det blev rigtig nok sendt til alle kredse op til landslejren, men opgaverne alene kan ikke udelukkende bruges i forbindelse med lejren.

 

Hiv spillet frem til møder i fremtiden og hjælp hinanden med at finde modet i ”Fortællingen om Coratia”, hvor vi inspirerer, hepper, hjælper og giver støtte til hinanden, så vi finder modet til at handle i fællesskab.